Jeg blev født og straks døbt på Rigshospitalet den 27. marts 1943. Min fødsel blev fremskyndet - næsten 3 måneder - for at redde min syge mor. Jeg var skindød, lådden og vejede 2,5 kg, men blev reddet ved at blive dyppet i koldt og så varmt vand plus klaps i numsen. Jeg kom i kuvøse, og min mor var stadig så syg, at hun ikke kunne amme mig. Min far så mig først efter et par uger, men efter sigende var han ganske godt tilfreds med at få en søn, selv om han kunne ligge i en frakkelomme.
Jeg blev straks døbt på Rigshospitalet med navnet Thyge Svanholm Rosenbeck.
Til venstre ses mine forældre, Karen og Jens, og min storesøster Gitte, da jeg var 3-4 år gammel. Billedet til højre med min søster og jeg er taget kort efter jeg blev konfirmeret.
Vi boede i en lejlighed i Brønshøj tæt på kirken, Præstegaards Alle nr 3. Da jeg var 12 år flyttede vi til en større i Jydeholmen 22 i Vanløse. Der har dog aldrig været tvivl om hjemstavnen. Det var Brønshøj med kirken, torvet, den gamle rytterskole og den nye skole, fodboldklubben og vores store tumleplads: Utterslev mose.
Jeg gik i Brønshøj Skole, hvor jeg sluttede med realeksamen i 1959. Derefter tog jeg den toårige eksamen i 1961 på Akademisk udenterkursus i Kronprinsessegade. Jeg ville gerne på session før tiden for at blive reserveofficer, men blev kasseret på grund af næsefejl. Så brugte jeg et årstid til at erkende, at civilingeniør - min faders vilje - ikke var sagen. I stedet startede jeg på det statsvidenskabelige studie og blev Cand. Polit. i juni 1969.
Da jeg havde taget første del blev jeg gift med Jette Marianne Hansen i 1965. Vi var glade for hinanden, men nok så afgørende var det, at hvis vi giftede os, blev det muligt at få en lille lejlighed på Nørrebro. Det var lykken. Den var på 22 kvm fordelt på køkken, entre og to værelser plus fælles toilet ude på trappeafsatsen. Det var en korridorejendom, som tragisk nok brændte nogle år senere og flere beboere døde. Men da var vi allerede flyttet til Emdrup Torv. Senere blev det til Gentofte, og endelig købte vi hus i Holte.
Min erhvervskarriere startede som avisuddeler, bybud for den lokale købmand, bager og ismejeri. Fra konfirmationsalderen arbejdede jeg i sommerferierne forskellige steder: Svajer ved fragtmands-hallen, arbejdsdreng ved Krystalisværket og en gummifabrik. I studietiden var jeg kontorvikar på Den kongelige grønlandske Handel. Jette ville ikke læse videre, men blev korresspondent og arbejde som eksportsekretær i Unika Væv.
Som nybagt kandidat kom jeg til Handelsministeriet. Jeg var med til at udarbejde den første perspektivplan, der afstak linierne over 15 år for en afbalanceret økonomisk vækst. Det var en spændende opgave, men det var dengang mere politiske drømme end realiteter i en plan for en økonomi i ligevægt uden vedvarende underskud på betalingsbalancen og høj inflation. Senere var jeg i Eksportkredit Rådet, hvor opgaven var at yde garanti og kaution for lån til eksportører. Det var også en spændende opgave, men mit mål var en erhvervsmæssig løbebane.
Derfor kom jeg til Danmarks Sparekasseforening i 1973. Jeg skrev artikler, årsberetning og formands -taler og beslutningsoplæg til Styrelsen, herunder kontakt til Nationalbank, ministerier, politikere og pressen. Det var lange arbejdsdage, men sjovt.
I mellemtiden var Jette og jeg blevet skilt. Vi levede med den frie kærlighed efter at p-pillen var kommet til. Det viste sig at være uholdbart at fortsætte og trist navnlig for vore to børn, Anders og Christine. Jeg blev senere i 1978, gift med min sekretær, Tove Pedersen, og vi fik en datter, Anne Sofie. Vi boede først i Søborg, senere i Farum Midtpunkt indtil vi købte rækkehus i Lille Værløse.
I 1984 startede jeg i Bikubens nye erhvervsafdeling, hvor opgaven var at udvikle en kundestrategi. Senere var jeg med til som afdelingschef at udvikle boligkonceptet, som blev Bikubens største, forretningsmæssige succes. Efter fusionen med Girobank i 1995 arbejdede jeg med marketing og konceptudvikling for privatkunder. Jeg var projektleder på konverteringen til Euro - en fuldtids treårig opgave. Men den faldt pladask til jorden med folkeafstemningen i efteråret 2000. Derfor valgte og fik jeg en fordelagtig fratrædelsesordning, da BG Bank blev fusioneret med Danske Bank.
Mit andet ægteskab gik også i stykker, og alle gode gange tre blev jeg så i 1990 gift med Marianne Majbrink. Vi flyttede til Valby og har siden 1992 boet i en dejlig lejlighed Rungsted. Marianne er advokat og arbejder som finansinspektør i Finanstilsynet.
Jeg havde egentlig ingen planer om nyt arbejde, men blev foreslået og ansat som forretningsfører for Søofficers-foreningen på Christianshavn. Det er en selskabelig forening i særdeles smukke lokaler i Søkvæsthuset. Jeg håndterede medlemsservice og gennemførte omkring 100 selskabelige forkost- og middagsarrangementer om året bl.a. bestille leverancer af mad og drikkevarer samt ordne betalinger via Netbank og bogføring.
Siden april 2004 har jeg været "rigtig" pensionist. Jeg bruger tiden på mine interesse for historie, og har tilbragt megen tid i vores præstegård med forskellige projekter og med at sejle i båd i Bolmen. Jeg har anskaffet en stor motorcykel. Men dybest set havde jeg fortsat stor lyst til at medvirke til at skabe koncepter og forretninger i samspil med andre. Det var meget ydmygende, at jeg ikke engang kom til samtale om de jobs, jeg søgte og klart var kvalificeret til. Men jeg kom ikke til orde grundet min alder.
Mine psykiske nedture belastede Mairanne så meget, at hun i februar 2007 uden videre valgte at flytte fra mig. Det var ikke mit ønske, så jeg blev både ked af det og vred, fordi jeg ikke var blevet inddraget i Mariannes valg og fordi jeg helt tiden havde sagt, at vi skulle blive gamle sammen.
Min omgangskreds, min søster og især mine børn har hjulpet mig med at komme op af det depressive hul. Min selvtillid er påny kommet på fode, jeg har fået et ønskejob. Jeg har igen mod på livet og ser frem til nye positive oplevelser.
Mit navn udtales af engelsktalende som det flotte dyr neden for. Derfra kommer øgenavnet !